FUE hår transplantation er en meget skånsom operation, der minimerer risikoen for traume af hovedbunden og dermed reducerer risikoen for alvorlige komplikationer og bivirkninger, herunder ardannelse, smerter og følelsesløshed, til et minimum.
Ikke desto mindre, så er medicin ikke en præcis videnskab med 100% forudsigelige resultater. Patienter har gjort Dr Hussain opmærksom på følgende problemstillinger.
Mild til moderat hævelse. Forsvinder på få dage.
I ca. 2-3% af operationerne har patienterne udtrykt delvis utilfredshed med væksten. Det kan skyldes at væksten rent faktisk har været lav, men også at patienten fejltolker det tiltagende hårtab som lav vækst. Desuden kan urealistiske forventninger og andre faktorer også spille en rolle.
I ca. 1% af operationerne har patienter udtrykt utilfredshed med retningen på få af de transplanterede hår. I de fleste tilfælde har Dr. Hussain korrigeret dette - uden beregning, naturligvis.
En patient har haft en alvorlig infektion i modtager-området. God bedring på den ordinerede antibiotika.
En patient har haft let rødme i modtager-området i ganske lang tid efter operation. Patienten er blevet henvist til laser-behandling. Rødmen kan delvis skyldes at patienten anvendte sikkerkeds hjelm efter operationen.
Det er ikke muligt at udføre en operation med 100% succes, selvom kirurgen tager alle forholdsregler. Dr. Hussain lægger vægt på, at lære af komplikationer fra tidligere operationer, således at de kan undgåes i efterfølgende operationer.
Det er ligeledes vigtigt, at kirurgen er villig til at anerkende at problemer kan/vil opstå og være åben omkring dette i dialogen med patienten, herunder om en kompensation kan være relevant. Dr. Hussain garanterer IKKE en specifik vækst eller et specifikt resultat, men er åben for en dialog omkring operationsresultatet.